Terapi

Der kan være mange grunde til at du starter i terapi. Under den indledende introsessionen skaber vi derfor sammen klarhed over, hvilke udfordringer du ønsker at arbejde med og hvilke ændringer du ønsker at skabe.

Hele terapiforløbets varighed afhænger af, hvad dit behov er og hvad der giver mening for dig og din situation. Det kan være du står i en akut situation som du har brug for hjælp til at håndtere her og nu, en situation som kun kræver et kortere forløb, eller det kan være, at din problemstilling er lidt mere omfattende og derfor kræver at du arbejder mere dybdegående med det i en længere periode.

Gennem terapien vil du lære at forstå dig selv bedre i forhold til den situation du står i. Ved at blive bedre til at mærke dine behov, ønsker og grænser vil du være bedre i stand til at tage ansvar for disse, og handle ud fra dem.

Selve terapisessionerne kræver ingen forberedelse og vi har ingen særlig agenda. Vi tager udgangspunkt i dét, der fylder mest hos dig her og nu. Sessionen tager afsæt i en samtale, men giver også mulighed for at bruge forskellige metoder og værktøjer alt efter, hvad der giver mening for dig og dit personlige arbejde.

Pris

Min erfaring er, at alt efter hvilken situation vi står i og hvilke behov vi har, skal der et kortere eller længere forløb til, for at komme helt ind til kernen og få det godt, også på længere sigt. Introsessionen giver dig mulighed for at vurdere, om du mener jeg vil være i stand til at hjælpe lige netop dig og skabe den tryghed det kræver for at opnå udvikling og forandring. Er du forhindret i at kunne møde op i klinikken, enten fordi du bor for langt væk, eller har brug for akut hjælp, tilbyder jeg konsultationer over Skype eller FaceTime.

Introsession 90 min.: 700,-
Session 90 min.: 950,-
Skype/FaceTime session 90 min.: 950,-

Ledige og studerende får 200,- rabat.

OBS: Er du forhindret i at møde op til en aftalt tid, skal du melde afbud senest kl 16 dagen før, ellers opkræves fuld pris.

.

Temaer

Der kan være mange forskellige grunde til at starte i terapi. Her kan du læse lidt om nogle af de temaer som jeg oftest for henvendelser omkring. Måske kan du genkende dig selv i et eller flere af disse temaer, og måske kan det hjælpe dig til at få sat ord på din egen situation.

Uhensigtsmæssige mønstre

Gennem vores liv får vi skabt forskellige mønstre. På det tidspunkt, hvor vi skabte dem, var de vigtige for vores overlevelse, men i takt med at vi vokser og udvikler os, kan disse mønstre blive hæmmende for os selv og vores liv. Ved at kigge nærmere på vores mønstre og forstå hvor de stammer fra, kan vi bryde mønstrene og handle anderledes og mere hensigtsmæssigt.

Lavt selvværd

Et lavt selvværd kan give sig til udtryk på mange måder og påvirke mange aspekter af vores liv. I relationer til andre mennesker, kan et lavt selvværd give os udfordringer, eftersom vi kan blive usikre på os selv. Dette kan skabe en ubalance i relationen. Lavt selvværd i forhold til arbejde, uddannelse og andre mål vi godt kunne tænke os at opnå i vores liv, kan være med til at bremse os i at leve det liv, vi gerne vil. Det kan i sidste ende påvirke vores følelse af glæde og lykke. For at styrke følelsen af vores værd, er det essentielt at komme i kontakt med vores kerne. Dette arbejder vi med i terapi. Hver gang vi mærker vores kerne, styrkes den og det bliver mere tydeligt for os, hvem vi er, og hvad vi er værd.

At miste og blive forladt

At miste en person som står os nær, er én af de hårdeste oplevelser, vi som mennesker kommer ud for. Dyb sorg, fortvivlelse og magtesløshed er blot nogle af de følelser, som bliver vækket i os, når vi mister en person, eller bliver forladt af en person som betyder noget for os. Får vi ikke bearbejdet følelserne, vil de oftest dukke op igen senere i livet, og det kan derfor være afgørende at have nogen at snakke med, så vi kan få hjælp til at bearbejde de følelser, vi kommer i kontakt med, når vi mister eller bliver efterladt.

At mærke sig selv og sætte grænser

Det kan tit være svært for os at få sat vores grænse og sagt fra. Dette kan skyldes, at vi kan have svært ved at mærke os selv, og hvad vi vil gå med til og dette går ud over vores følelse af integritet. At være i kontakt med vores krop og dét vores mavefornemmelse fortæller os, er det aller vigtigste når vi skal sige til og fra. Derfor er det afgørende at vi arbejder med os selv som hele mennesker, når vi skal lære at mærke os selv og sætte grænser.

Problemer med søvn

Søvn er livsnødvendigt for os mennesker. De fleste af os oplever dog kortere eller længere perioder med søvnproblemer og dette kan have en stor indflydelse på vores sundhed og velvære, både fysisk og psykisk. Derfor er det vigtigt at tage problemet alvorligt. Nogle gange kræver det en afklaring af selve årsagen. Andre gange kan det være konkrete metoder og værktøjer der skal til for at forbedre søvnen. Jeg tilbyder vejledning til bedre søvn og vil meget gerne hjælpe dig.

Forandringer og livskriser

Vi oplever alle forandringer og livskriser i større eller mindre grad. Det er en del af livet, både på godt og på ondt. Nogle gange er vi så påvirkede af krisen, at vi kan have brug for nogen at snakke med og få lidt hjælp og støtte til at komme igennem. For uanset hvad, skal vi nok komme igennem. Men den hjælp vi får, kan blive afgørende for, hvordan vi kommer igennem, og hvor hele mennesker vi er på den anden side.

Udfordringer med kærlighed og relationer

Vores barndomshistorie og tilknytning til vores forældre og primære omsorgspersoner har en stor indflydelse på vores opfattelse af kærlighed og på de relationer, vi indgår i som voksne. Har vi udfordringer med kærlighed og relationer, er det derfor givende at få øje på, hvordan disse relationer og udfordringer hænger sammen med vores barndomshistorie. Dette vil hjælpe os til at adskille fortid fra nutid, så de gamle barndomsoplevelser ikke hæmmer vores relationer i dag.

Stress, angst og depression

Uhyggeligt mange danskere rammes hvert år af stress og depression. Lige så mange af os er præget af angst i højere eller mindre grad. Er du én af dem, ved du udemærket godt, hvor forfærdeligt og invaliderende det er, og hvor svært det kan være at snakke med andre om det. Heldigvis er der håb, og jeg vil meget gerne hjælpe dig. Stress, angst og depression påvirker os både psykisk og fysisk og netop derfor, er det vigtigt, at den hjælp du får er rettet mod sindet såvel som kroppen. På den måde vil det personlige arbejde også blive integreret og resultatet vedvarende.

Særligt sensitive

Begrebet “særlig sensitiv” eller “Highly Sensitive Person – HSP” bliver mere og mere almindeligt, og det er der en god grund til. Det viser sig nemlig, at hver femte af os er født med et nervesystem, som er ekstra modtageligt over for ydre og indre stimuli. Dette kan blive en udfordring, da vi meget hurtigt kan blive overstimulerede og føle os overvælt af indtryk. Særligt sensitive mennesker er derfor også mere udsatte hvad angår stress og depression. Hvis der ikke har været anerkendelse og forståelse for vores sensitivitet gennem vores opvækst, kan dårlige oplevelser føre til lavt selvværd og negative tanker. Heldigvis er der mulighed for at bearbejde disse oplevelser i terapi og samtidig få en bedre forståelse for os selv, vores grænser og de styrker vi har, netop fordi vi er særligt sensitive. Læs mere om særligt sensitive på: www.hsp-foreningen.dk

.

Terapeutisk tilgang

Den terapeutiske tilgang tager udgangspunkt i et helhedsorienteret og eksistentielt menneskesyn. Det vil sige, at vi i terapien arbejder med samspillet mellem det psykiske, følelsesmæssige og kropslige såvel som det sociale. Terapien er fordybende, og sigter mod at du som klient opnår friheden til at være dig selv. En forudsætning for det fordybende arbejde er den oprigtige nærværende kontakt, som er med til at opnå den tryghed det kræver at skabe udvikling og forandring. Teorien bag terapiformen er primært gestaltterapi med inspiration og elementer fra blandt andet kropspsykoterapi samt tilknytningsteoriog udviklingspsykologi.

Gestaltterapi

GestaltterapiVi mennesker har brug for at opleve ting og hændelser som en helhed, for at det giver mening for os, og vi kan få ro i vores sind. Begrebet ”gestalt” relaterer sig netop til dette behov. Man taler om en “uafsluttet” gestalt i de tilfælde, hvor vi ikke oplever denne helhed, og hvor tingene ikke giver mening. Så længe gestalten er uafsluttet, vil den fastlåse os og gøre os ufleksible i situationer, der aktiverer den uafsluttede gestalt. Man kan lidt sammenligne det med at være sulten. Så længe du ikke får tilfredsstillet din sult, vil sulten blive ved med at påvirke dine handlinger og valg. Ved hjælp af gestaltterapi og de forskellige værktøjer gestaltterapien tilbyder, kan du identificere uafsluttede gestalter og få dem afsluttet, så du igen bliver fleksibel og kan opleve lignende hændelser på en måde, der giver dig flere handlemuligheder. Gestaltterapi er en oplevelsesorienteret terapiform, hvilket betyder at vi i terapien arbejder med det der fylder hos dig her og nu, samt selve din oplevelse af det. Udgangspunktet er dig, dine følelser og dine oplevelser, og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde du kan have det på. Du har det som du har det. Ved at opnå klarhed over, hvordan du oplever situationer og hændelser, bliver dine handlemuligheder også tydelige, og du kan gøre noget andet end det du plejer. Prøv for eksempel at kigge på figuren til højre. Hvordan oplever du den? Er det en vase? Er det to ansigter? Eller er det måske begge dele?

Tilknytningsteori og udviklingspsykologi

Relationen til vores primære omsorgspersoner og den tilknytning vi fik skabt i vores tidlige barndom, har en afgørende indflydelse på vores evne til at knytte os til andre mennesker som voksne, men det har også en utrolig afgørende indflydelse på, hvordan vi ser livet, og hele den måde vi er i verden på. Er verden et trygt sted at være, og er der tillid til at det hele nok skal gå? Eller er verden et utrygt og farligt sted, fyldt med mistillid og usikkerhed?
Fra det øjeblik vi bliver til, er vi afhængige af den relation vi har til vores forældre. Vi er afhængige af den mad vi får, den pleje vi får og den omsorg og beskyttelse vi får. Uden den ville vi ikke kunne overleve. Denne afhængighed gør også, at vi som børn er utrolig gode til at tilpasse os de omstændigheder, som vores primære omsorgspersoner kan tilbyde, for at vi kan overleve. Har vi som børn måtte give for meget afkald på os selv og vores behov for at kunne indgå i den livsnødvendige relation, vil vores tilknytningsmønster blive mere eller mindre påvirket, og vi vil bære disse mønstre med os ind i vores voksenliv. Nogle af os kan være decideret bange for kontakt og have behov for at skærme os og isolere os fra kontakt med andre, mens andre af os har fået en overbevisning om, at vi må lave om på os selv og gå på kompromis med os selv og vores behov, for at kunne indgå i relationer med andre mennesker. Virkeligheden er dog, at alle mennesker har brug for ægte, dyb og nærende kontakt, og dette kan kun opnås når vi 100 % kan være os selv i kontakten.
I terapien vil relationen mellem terapeuten og klienten have en afgørende rolle i klientens personlige arbejde med tilknytning, relationer og kontakt. Tilknytnings- og udviklingspsykologi hænger uden tvivl sammen med kropsterapi, eftersom udviklingen af barnets hjerne er afhængig af relationerne og kontakten med andre. Gennem positive oplevelser med kontakt og relationer i terapien, vil hjernen kunne skabe nye nerveforbindelser, og på den måde vil de nye tilknytningsmønstre blive en integreret del af dig og dit system.

Kropspsykoterapi

De seneste år er det blevet mere anerkendt indenfor terapeutisk arbejde og forskning, at snakke om kroppen og psyken som en helhed. Særligt i forhold til stress, angst og chok-traume arbejde er det meget tydeligt, hvordan psyken påvirker kroppen gennem det autonome nervesystem og omvendt. Men også i forhold til personligt arbejde med andre aspekter som selvværd, integritet, kontakt til sig selv og grænsesætning, er der kommet større enighed om, at psyken og kroppen er meget tæt forbundet. Tidligere har tendensen været, at forskere har kigget på kroppen og de forskellige kropsdele som isolerede objekter for at få et mindre komplekst system at undersøge og forstå. Kroppen er blevet opfattet som en maskine, der skal udføre dét vi i vores hoveder sætter os for. Samtidig er kroppen også blevet den måde, hvorpå vi viser os selv til verden udadtil, hvilket betyder at mange ser og opfatter deres krop udefra, og dette resulterer i en uhensigtsmæssig opfattelse af vores krop. Virkeligheden er, at vores krop er meget mere end et hylster, der skal se godt ud, og meget mere end et værktøj til at udføre dét, vores hjerne vil have den til. Vi ER nemlig også vores krop. Og ved at lytte til kroppen og dens signaler, kan vi lære at lytte til os selv og forstå os selv. Det er ikke et tilfælde at man bruger begrebet ”at lytte til sin mavefornemmelse”. Det beskriver bare, at hvis vi gør dét der er rigtigt for os, så har vi en god fornemmelse i maven og ikke mindst i resten af kroppen. Har du nogensinde været så ked af det, at det gjorde helt ondt i maven, som om du havde fået en mavepuster? Eller måske har du været så glad, at det føltes som om din mave var fyldt med sommerfugle? Det er kroppens måde at fortælle dig, hvordan du har det. Dette sker indefra og ikke udefra. Ved at vende blikket indad og blive bedre til at mærke vores krop og dens signaler, kan vi opnå en dybere ro, mere nærvær og større tilfredshed i vores liv.