Mødrecirkler

Temaer:

12 – 13 februar ( begge dage fra kl. 10 – 15)
Krop og sind

Vi har ikke bare en krop, vi er vores krop. Kroppens signaler er vigtige budskaber, som mange af os desværre har lært at ignorere og undertrykke, siden vi var helt små. Denne weekend vil vi arbejde med, at genskabe forbindelsen til kroppen, så du kan blive et helt menneske. Vi skal bl.a styrke mavefornemmelsen og jordforbindelsen gennem forskellige kropsøvelser, kropsscanninger, trommerejse, lydhealing, ritualet, nærende forkælelse til kroppen, oplæg og skriveøvelser.

19 – 20 marts (begge dage fra kl. 10 – 15)
Det feminine nervesystem

Vores nervesystem har en afgørende betydning for vores trivsel, og udover at påvirke os selv, så smitter vores nervesystem af på vores omgivelser. Denne weekend vil vi arbejde med at forstå vores nervesystem og hvad der trigger os, samt hvordan vi får ro på nervesystemet. Det vil vi bl.a gøre gennem guidet afspænding, breathwork, kropsøvelser, restorative øvelser, nærende selvforkælelse, lydhealing, ritualer, oplæg og skriveøvelser.

23 – 24 april (begge dage fra kl. 10 – 15)
Følelser og regulering

Det er menneskeligt at have følelser, og alle følelser har et formål. Men for mange af os, kan følelser blive for overvældende, og vi kan have udfordringer med at rumme andres følelser, særligt vores børns. Det resulterer i uforløste følelser, som stagnerer og påvirker os ubevidst. Denne weekend skal vi arbejde med, at forstå vores følelser, blive trygge ved dem og lære at kunne rumme dem, så vi ikke kommer i vores følelsers vold og magt. Det gør vi bl.a gennem guidet meditation, skriveøvelser, ritualer, kropsøvelser, nærende selvforkælelse, lydhealing og oplæg.

7 – 8 maj (begge dage fra kl. 10 – 15)
Tilknytning og bevidst forældreskab

Vores tilknytnings- og barndomshistorie er afgørende for vores måde at være i verden og i relationer på. Når vi bliver bevidste om vores historie, bliver det lettere ikke at tage den med ind i fremtiden. Denne weekend skal vi lære vores historie og mønstre at kende. Det gør vi bl.a gennem oplæg, skrive- og reflektionsøvelser, kropsøvelser, meditation og ‘indre barn’ – arbejde.

– Der vil blive serveret varm vegetarisk frokost, te, frugt og snacks alle dagene. Alt er selvfølgelig økologisk.

Adresse:

Bauneholm, Baunevej 23, 3400 Hillerød

Pris:

En tema-weekend koster 2022,-

Tilmelder du dig flere weekender, får du hver weekend til 1750,- med rabat.

Der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig ved at skrive en mail til terapi@annalie.dk med:

  • dit navn
  • mail
  • telefonnummer,
  • faktureringsadresse
  • hvilken tema-weekend du vil tilmelde dig

Ved tilmelding indbetales det samlede beløb på reg: 0455 kontonr: 4468234963 Danske Bank. Skriv dit navn på overførslen, så vi kan se, hvem pengene kommer fra.

Læs Handelsbetingelserne

Om os:

Caroline:

Jeg er bl.a. uddannet Doula, Psykomotorisk terapeut og meget snart Intuitiv Rituel Master og jeg bruger det meste af min tid på at støtte kvinder i deres rejse til moderskabet. 

Jeg har siden 2016 undervist i vandtræning for gravide, efterfødselstræning og fødselsforberedelse. Sideløbende har jeg hjemmepasset min søn indtil i sommers.
Jeg har altid været meget passioneret omkring at dele ud af min viden. Som underviser og spaceholder har jeg sans for detaljer og arbejder meget intuitivt samtidigt er jeg til den lidt kropsnørdede side, så du vil formentlig gå fra mine hold lidt klogere på og ikke mindst med mere tillid til din egen krop og sind.
Jeg arbejder meget med kroppens iboende ressourcer og jeg støtter dig i kontakten til dig selv og dit barn. Jeg støtter dig i at tage ejerskab over dig selv og i dit liv generelt så du kan træffe et informeret valg og stå stærkt i det du mærker er rigtigt for dig og et barn.

Jeg er dybt taknemmelig for hver og én jeg har været i kontakt med, da det hver eneste gang er en gave at du som kvinde har lyst til at dele din indre verden. 
Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

“Jeg er så utrolig taknemmelig for at have dig som doula gennem min graviditet og under fødslen.
Jeg følte mig så hørt, set og støttet – i at være lige den jeg er, at kunne være fuldstændig mig under hele den vilde personlige udvikling en graviditet og fødsel er.
Din støtte og at have dig ved min side hele vejen var uundværlig.

Caroline, du er så god til at lytte ind i mine behov og mærke den jeg er, dine ord under fødslen var unødvendige. Du vidste lige hvordan du kunne støtte mig bedst muligt, med så meget kærlig omsorg. Og det er virkelig fattigt beskrevet, for i bund og grund vil ingen ord helt kunne vise hvor meget din tilstedeværelse og støtte har betydet for mig”

-Tina

Annalie:

Jeg er bl.a uddannet psykoterapeut med efteruddannelse i krop, stress og traumer samt tilknytning og forældreskab. 

Jeg har altid vidst at jeg skulle være mor, hvilket har været motivationen for min uddannelse og mit mangeårige personlige arbejde; at gøre mig fri fra gamle mønstre og overbevisninger som jeg havde med mig fra min barndom, så jeg ikke skulle give dem videre til mine børn. Med en svær start på moderskabet blev det dog tydeligt for mig, at moderskabet muliggør et arbejde på et nyt og dybere plan, da mange af de gamle mønstre og overbevisninger vil dukke op igen, bare i en ny forklædning. Og samtidig mærkede jeg også den enorme kraft der også følger med moderskabet, urkraften, som gør os i stand til rent faktisk at gøre arbejdet. Moderskabets transformerende potentiale transformerer ikke kun os, den kan transformere hele den fremtidige verden gennem vores børn. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for at blive holdt og støttet, og netop dét brænder mit hjerte for; at holde og støtte mødre i deres udvikling og transformation, og jeg er dybt taknemmelig over hver og én som lader mig følge dem på deres rejse.

De store udfordringer mit liv har budt på, har givet mig en masse erfaringer som gør, at jeg kan relatere til andre mennesker i svære situationer, og jeg trives godt i andres svære følelser. Jeg bruger mig selv utrolig meget i mit arbejde med andre mennesker, og hos mig vil du altid blive mødt med ægte omsorg og nærvær. Jeg arbejder meget intuitivt og kropsligt, med et stærkt teoretisk fundament. Jeg er skarp til at se sammenhænge og have overblik, og samtidig har jeg en unik evne til at formidle komplekst stof, hvilket er en kæmpe styrke, i arbejdet med at blive fri af gamle mønstre og overbevisninger. Jeg glæder mig til at holde og støtte dig i dit personlige arbejde.

“Jeg “faldt” over Annalie da jeg var i en meget søgende periode af mit liv.
Jeg var lige blevet mor første gang og følte så mange ting på en gang at jeg var ør i krop og sjæl af at føle.
Hos Annalie fik jeg en tiltrængt pause, et trygt rum og værktøjer til at navigerer i følelses-stormen.
Annalie er en sjælden sjæl der LYTTER og på magisk vis aldrig pådutter en et svar, men leder dig hen af vejen så du møder svaret selv. Jeg gik altid fra samtalen med styrke og mod.”

-Liv